Målmandstræner Thomas Frederiksen stopper med øjeblikkelig virkning i FC Helsingør. Klubben havde meddelt Thomas, at hans kontrakt ikke vil blive forlænget efter sæsonen, da man ønskede at gå i en anden retning profilmæssigt på posten.
Thomas Fredriksen har med baggrund i dette ønsket at stoppe i klubben med øjeblikkelig virkning. Således vil Thomas i dagens kamp mod AGF være med på bænken for sidste gang, hvorefter han takker af for denne gang.
Janus Kyhl udtaler:
– Jeg vil gerne takke Thomas for hans virke i klubben i lidt mere end 2 år, og hans medvirken i vores rejse mod toppen af dansk fodbold. Han har holdt et højt fagligt niveau, og har været en dygtig sparringspartner for vores målmænd. Klubben takker for hans tid her, og vi ønsker Thomas alt held og lykke i hans videre færd på fodboldkortet, og siger på gensyn på banerne.
Målmandstræner Christian Fischer overtager indtil videre ansvaret for førsteholdstræningen, i samarbejde med resten af målmandstrænerne i klubben.