Skip to main content
Sæsonen 2017/18Talent

Stor dag for FCH Talent

By 15/01/2018januar 24th, 2022No Comments

.Vi var på årets sportsgalla blevet nomineret til hele to priser ud af tre mulige for arbejdet i ungdomsafdelingen.

Nicolas Hald Willumsen var nomineret for “Årets sportspræstation” på ungdomssiden, for flest scorede mål i U17/19 divisionerne, samt bænkplads på superligaen som 16 årig. Prisen gik ikke hans vej, men stort tillykke til Nicolas for at være nomineret


“Årets klub” på ungdomssiden var vi også nomineret til, og hér fik Kritte (U17), Nicolas (U17), Marc Thevis (talentchef) og Rene Lybek Hansen (T+ og Topcenter) stolt lov at modtage hæderen.

T+-træner Rene Lybek var en meget glad mand:
– Vi er både beærede og stolte på samme tid. Hårdt arbejde betaler sig. Kæmpe stort tillykke til alle i og omkring klubben. Dette var ikke muligt uden deres hårde og dedikerede arbejde i dagligdagen.
Det er lykkedes at samle alle de lokale fodboldklubber om talentudvikling af ungdommen. Derfor er prisen en anderkendelse af det store arbejde, der lægges i samarbejdsklubberne. Så der skal lyde en kæmpe stor tak til Snekkersten IF, Helsingør IF, Frem Hellebæk IF, Hornbæk IF, Kvistgård IF, Espergærde IF, Vapnagaard FK72, Helsingør FC, Tikøb IF – Fredensborg B&I, Gilleleje FK, KBK Hillerød, Nødebo IF og IS Skævinge Fodbold for den store støtte og opbakning til vores projekt.
Vi er vildt stolte over anerkendelsen, og vi er særligt stolte af priskomiteens begrundelse:

Prisen som ”Årets klub” tildeles FC Helsingør, for deres målrettede arbejde med klubbens ungdomshold.

Det er lykkedes at samle alle de lokale fodboldklubber om talentudvikling af ungdommen. Derfor er prisen samtidigt en anerkendelse af de store arbejde, der lægges i samarbejdsklubberne.

Talentudviklingsmiljøer tager tid at skabe, men FC Helsingør har sat retning. Fra at være T-licensklub lykkedes det i 2017 at opnå B-licens for U-17 holdet. Nu skal hele organisationen op på B-licens, hvorefter der kan sættes nye mål.

I samarbejde med Helsingør Talent og Elite skaber FC Helsingør talentmiljøer, hvor spillere fra hele Nordsjælland kan få uddannelse og træning til at passe sammen. Et eksempel på det samarbejde er morgentræningen, hvor omkring 60 morgenfriske og glade fodboldspillere møder op.”