Skip to main content

Midterforsvareren Pascal Gregor er blevet lejet ud til den norske Eliteserieklub FK Haugesund frem til vinter, hvor han har kontraktudløb i FC Helsingør.

Chefscout Brian Gellert er tilfreds med aftalen:
– Pascal havde et ønske om at spille på højere niveau end 2. Division, og aftalen vi har fået med Haugesund, er fordelagtig for alle parter. Pascal kommer til en klub på et højere niveau, Haugesund får en god forsvarsspiller, og FC Helsingør har fået en rigtig fin aftale der giver os et plus i klubkassen med mulighed for mere til vinter. Efter Patrick Olsen, er det den anden spiller, vi her i sommer sender til en klub i en af de bedste rækker her i Skandinavien, og vi er altid stolte, når en af vores spillere kan rykke et niveau op. Vi vil gerne takke Pascal for hans indsats i FCH-trøjen, og ønske ham held og lykke i det norske.