I årets anden træningskamp tog FCH holdet til KB anlægget for at møde FC København. FCH sætter et højt pres fra første minut, som ryster FCK holdet. FCH formår at holde bolden i egne rækker. FCK leder efter kontramulighederne og formår at lykkedes et par gange. Hjalte Petersen stod de rigtige steder for at forhindre en FCK scoring. 32 minutter inde i første halvleg, bliver bolden slået ind i FCK-målfeltet, hvor Liam Jordan dukker op og kan sparke bolden forbi FCK målmanden. 0-1 til FCH og Helsingoranerne går til pause med en 0-1 føring.
I anden halvleg er det FCK som kommer bedst ud fra start. 3 minutter inde i anden halvleg, formår FCK at udnytte deres hjørnespark til at udligne. 1-1 scoring af Davit Kocholava.
FCK bliver ved med at holde den gode stime. 26 minutter efter udligningen, kan FCK komme forbi FCH bagkæden, hvor Orri Steinn Oskarsson skyder bolden i mål. 2-1 til FCK.
FCK bygger videre på deres momentum, og kan 9 minutter efter deres andet mål, finde William Bøving i FCH feltet, som kan sparke bolden i nettet. 3-1 til FCK.
FCH svarer dog hurtigt igen. Mikkel Knudsen finder Mathias Bill (U19) bagerst i FCK-målfeltet som kan sparke bolden i målet. 3-2 scoring af FCH.
FCK vinder en velspillet og intens træningskamp.
Næste træningskamp er på lørdag d. 29. januar kl. 12.00 hvor vi møder AB.
Morten Eskesen efter kampen: “Jeg synes det var en super god præstation. Vi spiller rigtig, rigtig godt. Specielt første halvleg, hvor vi også laver et flot mål. Vi falder så tilbage i anden halvleg, hvor fysikken rammer holdet. Men god moral og en god test for holdet, hvor mange spillere får spilletid, så jeg er meget tilfreds.”
Mål
32’ – Liam Jordan
48’ – Davit Kocholava
74’ – Orri Steinn Oskarsson
83’ – William Bøving
84’ – Mathias Bill (U19)
Udskiftninger
55’: Alexander Lyng ind – Oliver Kjærgaard ud
60’: Mathias Bill ind – Liam Jordan ud
66’: Mikkel Knudsen ind – Phillip Rejnhold ud
66’: Oliver Drost ind – Tonni Adamsen ud
72’: Brandon Onkony ind – Nikolaj Hansen ud
85’: Robert Marcus ind – Nicklas Mouritsen ud
85’: Daniel Krogh ind – Nicolai Geertsen ud
85’: Ramesh Delsouz ind – Frederik Bay ud
85’: Lucas Meibom ind – Frederik Juul ud
85’: Joshua Hansen ind – Daniel Norouzi ud