FC Helsingør tog i dag til Roskilde, for at møde førerholdet i 3. Division, FC Roskilde.
FC Helsingør kommer fra start og lægger højt pres og forsøger at skabe problemer for FC Roskilde i boldbesiddelsen. 19 minutter inde i kampen får FC Helsingør kæmpet sig forbi forsvaret, og Oliver Drost kan banke første FC Helsingør mål i kassen. 0-1 til FC Helsingør.
6 minutter efter første mål, er det Kasper Enghardt som dukker op i modstanderens straffesparksfelt og sparker bolden ind i kassen. 0-2 til FC Helsingør.
FC Helsingør fastholder det tunge pres, og 6 minutter efter 0-2 målet, kan Oliver Drost igen finde målnettet. 0-3 til FC Helsingør.
Inden slutfløjtet på første halvleg kæmper FC Roskilde sig igennem FC Helsingør forsvaret, og kan for første gang komme til en stor chance i første halvleg, men den nye FC Helsingør målmand, Sebastian Mielitz formår at levere en flot redning, som fører til en målløs første halvleg for FC Roskilde.
I 2. halvleg kommer FC Roskilde bedre ud fra start, og de udnytter det gode momentum ved at spille forbi FC Helsingørs forsvar og målmand til en scoring. 1-3 reducering af FC Roskilde.
13 minutter inden slutfløjtet, modtager Oliver Drost igen bolden i en farlig position udenfor modstandernes straffesparksfelt og han vælger at sparke en flot bold ind i korteste målhjørne. 1-4 til FC Helsingør.
Træningskampen var en god test for Helsingoranerne som mødte et Roskilde hold fuld af selvtillid.
Næste og sidste træningskamp er på lørdag den 19/2 kl. 14.00, hvor drengene skal en tur til Sverige for at møde Helsingborg IF, som netop er rykket op i den bedste svenske række, Alsvenskan.
Foto: Claus Birch