FC Helsingør har hentet den 33 årige midtbanespiller Jacob Schoop fra Vejle Boldklub. Jacob Schoop skifter til FC Helsingør med øjeblikkelig virkning på en kontrakt frem til sommeren 2023.
Cheftræner Morten Eskesen glæder sig over tilgangen: Vi har kigget efter en god midtbanespiller det seneste års tid, for at gøre holdet bedre.
Vi har været kræsne med vores valg, fordi vi har en god trup og vi har også været gode til at udvælge spillere, der passer ind i gruppen med klubbens DNA. Jeg er sikker på, at Jacob kan hjælpe os med at nå vores mål.
For Jacob Schoop var der ikke meget at betænke sig på, da FC Helsingør henvendte sig: Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af FC Helsingør’s koncept og bidrage til de ambitioner, jeg er blevet forelagt.
Den samlede pakke, ikke mindst spillestilen, var afgørende for, at valget for min videre karriere faldt på FCH. Jeg vil yde mit ypperste for, at den fine udvikling og kontinuitet, der allerede er skabt, kan fortsætte, så klubbens ambitioner kan blive opfyldt.
Udover i Vejle, har Jacob Schoop også spillet for Odense Boldklub. Velkommen til Jacob