Skip to main content

 


FC Helsingør siger farvel til målmand Christoffer Monty og angriber Nicolas Willumsen, der begge har fået ophævet deres kontrakter.

Sportslig ansvarlig Brian Gellert sætter nogle ord på afskeden:

– For begge spilleres vedkommende gælder det, at de har fået tilbud om at komme videre til nogle klubber hvor der var kortere til spilletid, og de har selv ønsket at prøve noget nyt. Det vil vi som klub ikke stå i vejen for.

Efter Kevin Stuhr Ellegaard er kommet til, var Christoffer Monty røget ned som tredjemålmand efter Kevin og Christoffer Petersen, og det var lige et trin for langt ned af rangstigen for både ham og os. Han er et stort målmandstalent, og skal ud et sted hvor han er tættere på at spille fast, og det var både han og vi enige om.

For ”Wille” gælder der lidt det samme: Han har været for langt fra førsteholdet i en længere periode, og ville gerne selv videre til en klub, hvor han kunne spille. Han har været hos os i nogle år efterhånden, og har altid leveret et stykke hårdt arbejde til både træning og i kamp, men han har også nået en alder nu, hvor han skal spille for at blive bedre.

– Vi vil gerne takke begge spillere for deres professionelle indsats i FCH-Trøjen og ønske dem held og lykke fremover

Nicolas Willumsen nåede 13 officielle kampe for FCHs førstehold i løbet af sine tre år i klubben, Christoffer Monty nåede ikke at få debut.

Foto: Claus Birch, clausbirch.dk