Skip to main content

FC Helsingør og Teddy Bergqvist er blevet enig om at ophæve angriberens kontrakt med øjeblikkelig virkning. Kontrakten løb oprindeligt frem til nytår.

Sportslig ansvarlig Brian Gellert sætter et par ord på afskeden:
– Teddy har haft det svært med, at han ikke har spillet så meget som han ønskede, hvilket vi jo godt kan forstå. Men hans kollegaer i angrebet har gjort det rigtig godt på pladsen, og så har det været svært for ham at spille sig på. Efter noget sygdom har han ikke deltaget i træningen det sidste stykke tid, og vi har så snakket lidt frem og tilbage og blevet enige om, at det ikke gav mening at han rendte rundt her den næste halvanden måneds tid, når han ikke helt har kunnet sætte sig op til det.

Teddy har leveret fint i sin tid her, og er en god fodboldspiller, men nogle gange skal der luftforandring til for at forløse en spiller. Vi vil gerne takke Teddy for hans tid i klubben, og ønske ham held og lykke med den videre karriere.

Teddy Bergqvist nåede 16 kampe for FCH, med 4 mål til følge.

Foto: Claus Birch, clausbirch.dk