Skip to main content

Den defensive ankermand var del af det succesfulde oprykningshold, og har også været fast mand i startopstillingen siden oprykningen til Superligaen.

Direktør Janus Kyhl udtaler i forbindelse med forlængelsen:

– Mikkel har været en nøglespiller for os både sidste år og i denne sæson, så det er helt naturligt, at vi gerne ville belønne den udvikling han har gennemgået, og sikre os at han også i fremtiden er del af klubben. Han er trods sin unge alder en meget stabil spiller, der arbejder hårdt for tingene, og han er præcis den type spiller vi gerne ser i klubben. Det er meget positivt, at vi har fået papir på ham et år mere.

Mikkel Basse skiftede til FC Helsingør fra Lyngby BK i sommeren 2016.