FC Helsingørs direktør gennem en årrække, Janus Kyhl, forlader klubben med effekt fra den 1. september.
Janus Kyhl har stået i spidsen for FC Helsingør gennem den mest bemærkelsesværdige periode i klubbens historie, der kulminerede med oprykningen til Superligaen i sommeren 2017. Janus Kyhl har også været primus motor bag arbejdet med at få opført et moderne stadion i Helsingør til brug for klubben, samt professionaliseringen af klubben gennem de sidste år.
“Janus Kyhl har været hjertet i FC Helsingør gennem meget af klubbens historie. Vi vil gerne takke ham for alt han har gjort for klubben, og ser frem til at hylde ham og fejre kronen på hans indsats for klubben, nemlig det nye stadion, når det åbner til sommer”, udtaler bestyrelsesformand Jordan Gardner.