Skip to main content

FC Helsingør har sagt farvel til to spillere. Christian ”TK” Køhler, der kom til klubben efter oprykningen til Superligaen, forlader FCH efter to års tro tjeneste, da han ikke har ønsket at forlænge sin kontrakt.

Derudover har Imbrahim Samrawi bedt om at få opsagt sin kontrakt med FCH, da han ikke længere kan finde lysten og motivationen til at spille fodbold på topplan. FC Helsingør har indvilliget i at fritstille højrebacken.


Christian ”TK” Køhler nåede 58 kampe og et enkelt forrygende frisparksmål i FC Helsingørtrøjen.

Ibrahim Samrawi fik seks kampe for FC Helsingør.

Klubben takker begge spillere for deres indsats, og ønsker dem alt mulig held og lykke i deres videre karrierer, både på fodboldbanen og udenfor.

Foto: Claus Birch, clausbirch.dk