Skip to main content

Lørdag den 25.05 spilles den sidste divisionskamp nogensinde på Helsingør Stadion, når 1. Division skal afgøres, og FC Helsingør møder Lyngby BK i NordicBet Ligaen. Forhåbentligt har vi muligheden for at spille for overlevelse i NordicBet Ligaen, men selv hvis resultaterne ikke skulle flaske sig, vil vi afslutte sæsonen med et brag!

I den forbindelse vil FCH gerne invitere alle gratis til fodbold, så hele byen i fællesskab kan give det gamle stadion en fortjent afsked.

Der vil således være fri entré for alle, og forskellige former for festivitas inden og efter kampen. Følg med hér, samt på hjemmesiden, de næste par uger, hvor vi løbende lægger programmet ud. Men reservér allerede nu datoen, og giv Helsingør Stadion en Kronborg-salut af et farvel.