Skip to main content

Helsingør taber 3-0 mod FC Nordsjælland 

FC Helsingør mødte lørdag eftermiddag FC Nordsjælland i en træningskamp på Right To Dream Park, hvor drengene skulle i aktion for første gang i over to måneder. Det var samtidig også første kamp under ledelse af midlertidig cheftræner Daniel K. Pedersen, som overtog posten efter Morten Eskesen i går offentligjorde, at han forlod jobbet, for i stedet at tiltræde en stilling som landstræner for U18 landsholdet.

 

Det skulle dog ikke vise sig at have den store betydning for forberedelserne til dagens kamp, da planen inden allerede var lagt og fokus her var spilletid.

1. Halvleg

Helsingør startede fint på bolden, men der skulle desværre ikke gå mere end 6 minutter før FC Nordsjælland får brudt i gennem på højre siden og får lagt bolden ind til lidt klumpspil i feltet, inden den falder for fødderne af Mohamed Diomande, der med venstrebenet udplacerer Mandé i Helsingør målet.

 

Nordsjælland fortsatte det høje pres kampens første 15-20 minutter, hvorefter Helsingør fandt ro på spillet og fik spillet bredt på kanterne, dog uden at blive rigtig farlige. Efter små 40 minutter sætter Helsingør ind med et højt pres på forsvaret og i jagten på en løs bold uden for feltet må Alexander Lyng en tur i græsset. Han må lade sig udskifte og kort efter fløjter dommeren til pause.

1-0 Nordsjælland

2. Halvleg 

FC Helsingør kom godt ud til 2. Halvleg og var efter en times spil helt med i kampen. Desværre skulle heldet være imod de drengene i dag. Efter 63 minutter får Nordsjællands Coulibaly opsnappet bolden og sendt et skud afsted mod nederste målhjørne og selvom indskiftede Hjalte Petersen er helt ned ved den, så rammer bolden stolpen og via Hjaltes ben og overliggeren går bolden i mål.

 

Herefter faldt tempoet i kampen en smule og selvom Helsingør spillede en god kamp med gode momenter, så understregede FC Nordsjælland i kampens sidste minut, at der er en grund til, at de pt. er Superligaens bedste hold, da de gjorde det til kampens slutresultat 3-0

 

En kold affære i Farum slutter derfor med et nederlag for Helsingørs drenge og vi kan nu se frem mod næste weekend, hvor turen går til Valby og BK Frem fra 2. Division venter.