Skip to main content

Efter Divisionsforeningens udmelding her til formiddag, der aflyser alle kampe i Superligaen, 1. Division og 2. Division kan vi bekræfte, at lørdagens kamp mod B93 og hjemmekampen mod HIK fredag den 20. begge er aflyst indtil videre.

Om de aflyses helt, eller spilles på et senere tidspunkt, og i givet fald hvornår, vides ikke endnu. Vi afventer yderligere udmelding fra Divisionsforeningen om, hvordan turneringerne kommer til at blive afviklet for resten af sæsonen.


Vi evaluerer lige nu, hvordan førsteholdstruppen skal forholde sig de næste to uger. Spillere og stab blev adviseret i går aftes om, at de ikke skulle møde ind i dag, og de er indtil videre hjemsendt til mandag.

Kontor og administration er også lukket, men I kan stadig henvende jer på telefon 7199 9050 eller via mail@fchelsingor.dk

Følg med her og på vores Facebookside https://www.facebook.com/FCHelsingor/ for løbende opdateringer.