FC Helsingør debuterer i FIFA 18 i år og det blev fejret med en FIFA 18 turnering på kulturnatten d. 29 september hos vores sponsor Euronics, Helsingør.
20 deltagere stod klar ved turneringsstart kl 16 og kl 19.30 var vinderen fundet. Fillip Haxthausen blev den glade vinder af et FIFA 18 spil, signeret af Alka Superligaspillerne fra FCH.
Eventen var et fælles samarbejde mellem Euronics og FCH, og var fra FC Helsingørs side en mulighed for at lege med alternative muligheder omkring sponsoraktivering.
Fra turneringsstart til 19.30 hvor vinderen blev kåret, og til den efterfølgende hyggegaming på de 2 skærme, var der god trafik mellem standen og butikken. Stolene var varme hele dagen igennem, fra de mange der ville prøve kræfter med FC Helsingør i FIFA 18.
Rundt om samlede både voksne og børn en større tilskuermængde, og butiksejer Kenneth Lyby kunne mingle med sine kunder gennem hele aftenen.