FC Helsingør blev i dag testet, da de besøgte BK Frem for at spille en reserveholdskamp.
BK Frem formåede flere gange at finde vejen ind til FCH straffesparksfelt, men det var FCH som dominerede kampen. Oliver Drost fik sparket FCH målfesten i gang, da han stod klar inde foran målet for at modtage riposten fra målmanden. 0-1 til FCH
Herefter var det Mikkel Knudsen, som dribler ind i banen, og med et flot venstrebens spark, skyder han bolden flot op i modsatte målhjørne. 0-2 til FCH.
Tredje mål blev scoret af Oliver Drost, som sparkede bolden ind fra en dødbold ude foran Frems målfelt. 0-3 til FCH
Kort før pause var det Ramesh Delsouz, som kunne modtage bolden fra en aflevering af Alexander Lyng, og sparke bolden ind i kassen. 0-4 til FCH.
I anden halvleg fik Oliver Drost sat bolden i mål og dermed fuldførte han sit hattrick. 0-5 til FCH
Inden sidste fløjt i kampen, var det Oliver Kass Kawo som modtog bolden i modstandernes målfelt, og kunne score hans første mål i FCH trøjen.
Kampen ender 0-6 til FCH. Næste kamp for FC Helsingør er på lørdag kl. 12.45, hvor vi tager en tur til Hvidovre for at møde Hvidovre IF i NordicBet Ligaen næstsidste kamp i grundspillet.