Til dagens netværksmøde var klubbens partnere inviteret til morgenmad i FC Helsingørs netop overtaget lounge på 1. sal på Helsingør Stadion.
Her blev den samlede trænerstab introduceret og gav et indblik i, hvordan holdet har arbejdet intenst siden spillerne kom tilbage fra juleferie. De mange nye ansigter har brugt pre-season og træningskampene på at få opbygget relationerne og arbejdet hårdt med både det fysiske og den mentale del af spillet, som vil have stor indvirkning på resten af sæsonen.
Efterfølgende tog den prisbelønnede fotograf Lars Bech ordet, og offentliggjorde FC Helsingørs kommende fotokampagne – VI SES PÅ STADION
Over vinterpausen har FC Helsingør arbejdet på en fotokampagne, som i løbet af forårssæsonen vil blive præsenteret i lokale aviser, både digitalt og fysisk samt i SparNord Loungen på stadion.
Lars Bech har som research besøgt flere forskellige steder i byen for at fotografere motiver, der hver især repræsenterer FC Helsingør. Fra ungdomsspillere og førsteholdets anfører Daniel Norouzi til klubbens dedikerede fans og partnere.
Med taglinen “Vi ses på Stadion” opfordrer vi alle, store som små, gennem kampagnen til at besøge Helsingør Stadion i løbet af forårssæsonen og støtte holdet, som virkelig har brug for at vide, at byen står bag dem. Der skal hentes vigtige point, hvis klubben fortsat skal være at finde i landets næstbedste række efter sommeren.
Helsingør Stadion er et mødested for alle og skal danne rammerne for fællesskab, inklusion og sammenhold. Vi er byens hold.
Man kan allerede nu sætte kryds i kalenderen fredag den 23. februar, hvor vi byder velkommen til årets første ligakamp. Her kommer en af klubbens direkte konkurrenter, HB Køge, på besøg i Helsingør, og der er allerede lagt op til en spændende fodboldfest.
Kampen starter kl. 19.00, men vi åbner selvfølgelig dørene en time før, så alle kan nå at finde en plads, inden kampen fløjtes i gang!
VI SES PÅ STADION!
Du kan læse hele FC Helsingørs baggrund for fotokampagnen –