Som det absolut sidste led til forårssæsonens premieren mod HB Køge på fredag, skulle holdet i dag en tur til Frederiksberg for at spille træningskamp mod superliga mandskabet fra FC København.
I København var der lagt op til, at de FC Helsingør spillere der ikke havde fået så mange minutter i træningskampene skulle spilles varme. Spilletiden var aftalt til 60 minutter fordelt over 2 halvlege på hhv. 45 og 15 minutters spil.
FC København stillede stærkt op med kendte navne som Roony Bardghji, Peter Ankersen og William Clem. Som forventede havde FC København det meste af bolden og efter 25’ minutters spil med hårdt pres lykkedes det også hjemmeholdet at komme foran, hvor føromtalte Roony Bardghji fik bolden fra siden og kunne score på et åbent mål. Herefter gik der ikke længe før københavnerne scorede igen, og efter 27 minutters spil på nummer 10 stod der 2-0 til FC København.
Efter anden scoring til FCK, kom der lidt mere ro og struktur over kampen og efter godt 41’ minutters spil, bliver der sendt en lang bold op til den 17 årige Donart Bedjeti som med et par fikse tricks og en skudfinte sender bolden i målet til en 2-1 reducering og hermed var FC Helsingør tilbage i kampen.
Efter en halvleg på 45 minutter, skulle holdet nu ud til en noget mindre 2. halvleg, der kun skulle vare 15 minutter. I 2. halvleg gør FC Helsingørs nummer 19 nemlig Sterling Yatéké comeback. Der når ikke at ske det store på de 15 minutter og 2. halvleg ender på samme måde som den startede, nemlig 2-1 til FC København.
Til trods for nederlaget på 2-1, fik de holdet stablet en god træningskamp på banen, og truppen er nu helt klar til den vigtige kamp mod HB Køge på fredag.
20.02.24 Kl. 12.00 på FC Københavns træningsanlæg
Træningskamp mod FC København
2-1
1-0, Roony Bardghji (25’)
2-0, Orri Óskarsson (27’)
2-1, Donart Bedjeti (41’)
Galleri fra kampen