Skip to main content

Netværksmøde hos FC Helsingør

I dag tirsdag, afholdte FC Helsingør igen Netværksmøde for udvalgte partnere og sponsorer. Dagens møde var første gang alle samarbejdspartnere fik mulighed for at stikke hovederne sammen siden fodbolden gik på vinterpause.

Introduktion v. Salgschef René Dupont 

Salgschef René Dupont tog vanligt imod de fremmødte og stod for velkomsten i Spar Nord Loungen samtidig med at Nordsjællands catering stod for morgenbordet.

Efter lidt vådt og tørt tog direktør Janus Kyhl ordet, hvor han for første gang introducerede Henriette Hansen som fra 1/12-2022 vil være FC Helsingør nye partnerchef – Vi glæder os til at lære dig bedre at kende!

Dernæst blev den forgangne efterårssæson evalueret og blikket vendt frem mod det kommende transfervindue og det vigtige arbejde omhandlende FC Helsingørs aktietegning.

Prøvestenens Vinhandel v. Claus Nissen

Herefter blev ordet givet videre til partner Claus Nissen fra Prøvestenens Vinhandel, som satte fokus på lokal vinhandel gennem dinvinhandel.dk – Læs mere og vind en flaske rødvin til en værdi af 7500

 

Inden pausen gjorde Morten Friis fra Estate Mæglerne kort opmærksom på, at flere af partnerne i fælleskab vil gå sammen om at støtte op omkring SCM – Sport Creates Memories – og oprette et sponsoreret fodboldhold i Afrika. Fantastisk arbejde!

Oplæg v. Professor Peter Krustrup

Efter en kort kaffepause, stod professor i sport og sundhed Peter Krustrup klar med dagens inspirerende oplæg. Peter er manden bag utallige videnskabelige artikler forbundet med sundhed og er drivkræften bag flere initiativer med idræt og sundhed i fokus.

Oplægget havde fokus på børn og unges trivsel i foreningslivet, vigtigheden af idræt og sundhed samt implementeringen heraf i skole og forening – Stor tak til Peter!