Skip to main content

Fredagens hjemmekamp mod Næstved BK måtte desværre aflyses i pausen, grundet den tragiske hændelse, hvor FC Helsingør ildsjæl Tom Lund Ewald afgik ved døden.

Kampens resultat stod på daværende tidspukt 1-0 til FC Helsingør.
I overensstemmelse med DBU og Divisionsforeningens retningslinjer betyder dette, at kampen skal genoptages fra 2. halvlegs start med den samme målscore.

Næstved skal derfor endnu en tur forbi Helsingør Stadion.
Efter aftale med Næstved bliver kampen genoptaget tirsdag d. 25/4 klokken 19:00
Samme dag som Tom skal bisættes. Lige i hans ånd.

Grundet omstændighederne åbner portene til Stadion en time før, altså klokken 18:00.
Der vil være gratis entre for alle og vi åbner for salgsbod 1.

Vi ser frem til at byde Næstved velkommen og takker dem mange gange for den forståelse og det overskud som de har vist overfor FC Helsingør. Det er utroligt værdsat!