Spillerne havde i går sidste arbejdsdag på kontoret for denne sæson.
Vores partner Næsby – Den Søde Bager havde sørget for fælles morgenmad i SparNord Loungen, hvor hele klubben var samlet og evaluerede sæsonen ved oplæg af direktør Bo Bay Hougaard.
På træningsbanen var der sørget for sjov, fællesskab og konkurrencer inden turen gik videre til Konventum, hvor der var sørget for en lækker frokost i flotte omgivelser.
Der blev sagt ordentligt farvel til afgående spillere og stabsmedlemmer og efterfølgende overrakt præmier til vindere af diverse konkurrencer blandt spillerne.
Spillerne er nu sendt hjem med deres træningsprogrammer og vender tilbage til træningsbanen den 26 juni.
Programmet for kommende træningskampe vil blive offentliggjort når fastsat.