I morgen spiller vi 1. runde i Pokalen i Hvidovre kl. 18.00.
Truppen havde i dag de sidste forberedelser og cheftræner Morten Eskesen har følgende at sige om morgendagens pokalkamp:
– Kampen i morgen skal bruges til flere ting. For det første vil vi rigtig vinde i morgen og efterfølgende komme så langt som muligt i pokalturneringen. Turneringen kan give spillerne og vores fans nogle store og sjove oplevelser sammen, hvis lodtrækningen falder heldigt ud. Kampen skal også bruges til at give spilletid til nogle af de spillere der ikke har fået så meget spilletid i de to første kampe, samt spilletid til nogle af de spillere der har været skadet i opstartsperioden og ikke har fået minutter i træningskampene. Så pokalkampen kommer på et godt tidspunkt for os nu hvor mange af spillerne er på vej tilbage fra skader og mangler spilletid. Kampen gavner også vores relationer på holdet ift. de nye spillere som er kommet til klubben.
Udover pokalkampen i morgen, har vi igen hjemmekamp på fredag den 5. august kl. 19.00, når vi på hjemmebane tager imod FC Fredericia i 3. runde i NordicBet Ligaen.
Vi håber der vil komme mange fans og støtte os i Hvidovre, vi vil gøre alt hvad vi kan for at give dem en sejr
Cheftræner Morten Eskesen