Skip to main content

Klubben er blevet enige med Ole Nielsen fra OB om et samarbejde for de næste 2 år. Ole Nielsen kommer fra en stilling som chefscout i superligaklubben OB, hvor han har været fuldtidsansat siden 2016. Ole Nielsen har tidligere scoutet for klubber som Leicester City, Newcastle FC og Everton, så det er en erfaren mand vi har ansat til posten som sportschef.

Om det fremtidige arbejde i klubblen siger Ole Nielsen:

– Jeg er glad for og stolt over at blive sportschef i FC Helsingør. Det er en udfordring, som jeg ser frem til med glæde. Jeg har haft nogle gode snakke med Jordan Gardner, Jim Kirks og Morten Eskesen og vi deler de samme ambitioner og synspunkter på, hvordan vi kan videreudvikle FC Helsingør i en positiv retning.. Jeg kender klubben, holdet og spillerne fra mit nuværende job og har fulgt den positive udvikling på afstand. Jeg glæder mig til at blive en del af FC Helsingør og samarbejde med ledelsen, administrationen, trænerstaben, spillerne og akademiet og i samarbejde skabe et endnu stærkere FC Helsingør.

Ole Nielsen har erfaring med både lokal- og international scouting og har et indgående kendskab til fodboldspillere, hvilket gør ham yderst kvalificeret til opgaven.

Direktør Jim Kirks siger:

– Vi er glade for at kunne byde Ole velkommen til vores klub. Ole´s erfaring med at arbejde i en superligaklub og andre hold i Europa vil helt sikkert løfte klubben. Jeg tror Ole´s tilføjelse til den sportslige stab, vil vise vores fortsatte vækst og engagement for fremtiden.”

Ole Nielsen tiltræder i stillingen som sportschef den 1. september 2022 og aftalen løber frem til og med den 31. august 2024.