Murerfirmaet Lars M. Nilsson opgraderer til sølvpartner
Murerfirmaet Lars M. Nilsson, ledet af David Nilsson, har i over 40 år drevet virksomhed i Helsingør. Men det er ikke kun virksomheden og medarbejderne, der optager Davids tid. Byen, erhvervslivet og lokalmiljøet har altid ligget ham meget på sinde.
Udover at have fokus på at levere den bedste kvalitet inden for murerfaget, varetager virksomheden stort set alle bygge- og reparationsopgaver. Med et dybt lokalt kendskab har de gennem årene cementeret sig som et velkendt og pålideligt håndværksfirma.
Det samme engagement gælder som partner i FC Helsingør!
David har støttet op om Helsingørs idrætsliv og klubben i over et årti. Oprindeligt grundet hans egen og børnenes store engagement i lokalsporten, men selvom de nu er fløjet fra reden, er opbakningen kun intensiveret.
“Jeg har været med i mange år, og som med al elitesport går det op og ned. Det vigtige er, at opbakningen består, og vi alle, sponsorer som fans, trækker i samme retning – også i modgang!”
Selvom resultaterne ikke er gået klubbens vej i denne sæson, kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have værdifulde og loyale partnere, som kan se visionen og målet med at skabe en klub for hele byen. Med det fornyede samarbejde sætter David altså nu handling bag ordene, og som ny sølvpartner bliver Murerfirmaet Lars M. Nilsson en endnu større støtte i klubben.
“Jeg har utrolig stor respekt for projektet i FC Helsingør, og jeg tager hatten af for Bo og det arbejde, han lægger i klubben. Jeg vil gerne tage del i klubbens succes og samtidig være synlig, når vi som nu møder en del modgang. Jeg har været lokal erhvervsdrivende hele mit liv og ønsker at se erhvervslivet og byen samle sig om fællesskabet ved sport.”
Partnere som David og Murerfirmaet Lars M. Nilsson udgør en af grundstenene, hvorpå FC Helsingør hviler, og kun med støtte som deres har vi mulighed for at løfte klubben både på og uden for banen.
Vil du vide mere om David og Murerfirmaet Lars M. Nilsson så klik her –
David Nilsson foran adressen på H P Christensens Vej.