Jyske Bank har valgt at styrket deres engagement i FC Helsingør ved indgåelsen af dette samarbejde. Dette skridt cementerer yderligere Jyske Banks støtte til klubben og vores fælles mål om at fremme sport og fællesskab i hele Helsingør-området.
Det nye sponsorat markerer en fortsættelse af det tidligere partnerskab mellem Jyske Bank og FC Helsingør og er et udtryk for bankens stærke forpligtelse til lokalsamfundet og opbakningen af vores fælles klub.
Jyske Bank har denne gang valgt at højne engagementet med et personligt sponsorat af vores lokale talent, Frederik Karlsen. Med en fortid i moderklubben Snekkersten IF er Frederik indbegrebet af FC Helsingørs strategi om at ville være et udviklingshus for unge lokale spillere. Dermed passer samarbejdet også perfekt sammen, idet han nu repræsenterer Jyske Bank hver gang han trækker i kamptøjet.
Vi er utroligt glade for opbakningen og vil sammen være med til at sætte fokus på lokalt forankret samarbejde.