18-årige Tobias Elmelund fik sin debut for førsteholdet i udekampen mod Vendsyssel i den netop overståede sæson og var samtidig med til at sikre det ene point på hjemmebane mod Vejle i den næstsidste spillerunde.
Tobias er en boldsikker midterforsvar med et stort overblik og et roligt udtryk når han er på bolden. Hans positive udvikling og gode resultater på FC Helsingørs U19-hold har derfor gjort, at han nu er blevet tilbudt sin første professionelle kontrakt.
“Jeg er meget glad og stolt. Det er jo noget man har kæmpet for i lang tid, så endelig at skrive under på sin første kontrakt er noget helt specielt. Jeg ser frem til at vise hvad jeg kan og selvfølgelig hjælpe klubben og holdet med at nå vores fælles mål.“
Kontrakten med Tobias Elmelund løber frem til 31/12-25