Tirsdag d. 23. maj 2023 klokken 7:30 åbner vi SparNord Loungen op for hele byens erhvervsliv!
FC Helsingørs netværk af partnere og sponsorer mødes en gang om måneden i vores VIP-Lounge på Stadion til morgenmad, indsigt i klubben, oplæg udefra og ikke mindst netværk byens erhvervsfolk imellem.
Denne morgen inviterer vi alle byens erhvervsfolk med, for at vise hvem I og vi er – og forhåbentlig få gang i et endnu større, endnu mere givende netværk med fokus på relationer, business og vidensdeling.
Dagens oplægsholder, forfatter og erhvervs-ph.d. i personlighed og ledelseseffektivitet Troels Gottlieb, gjorde allerede med sit medieombruste psykologispeciale, op med forestillingen om den humanistiske coach, netop da det danske herrehåndbold-landshold med Ulrik Wilbek i spidsen vandt deres første guld. Med udgangspunkt i den nuværende Viborg borgmester beskrev han, hvordan Wilbeks mesterskaber er resultatet af en autoritær ledelsesstil og ikke af den humanistiske coach, som både Wilbek selv og medierne ellers dyrkede skulle være tilfældet.
Og nu er Troels Gottlieb så på banen igen! Med afsæt i sin nyeste bog – Aben følger med, magt og begær i menneskets psykologi – minder han om, at ledelse, i sin essens, handler om én part, der skal have en anden part til at gøre noget bestemt – om magt og hierarki, ikke om demokrati.
Vi starter som sædvanlig med den gode morgenbuffet fra Nordsjællands Catering kl. 7.30. og starter mødet kl. 8.00.
Klokken 9.30 runder vi af for denne gang.
Vi satser på at blive mange denne morgen, så tilmeld dig allerede nu HER
Håber vi ses!
FC Helsingør teamet