Skip to main content

FC Helsingør har underskrevet en kontrakt på 3 måneder med den talentfulde målmand.

Brian Gellert, sportschef i FC Helsingør er glad for muligheden for at få Victor på holdet:

“Vi har kigget efter en ekstra målmand til vores fodboldmiljø og glæder os over, at kunne hente Victor ind i truppen, så vi kan optimere vores daglige træning”.

Den 24-årige målmand bliver altså den nye mand i Helsingør farverne. Victor har en masse danske divisionskampe på hans CV og har været professionel i Norge de seneste 6 måneder.

Målmandstræner Simon Hansen udtaler:

“Victor vil blive en gevinst for holdet og vil helt bestemt kunne hjælpe os med målet om at komme i Superligaen”.

Den 24-årige Victor Michaelsen har underskrevet en kontrakt for resten af sæsonen.