Skip to main content

Autonova har øget sit engagement i FC Helsingør og er nu en endnu større del af klubben som sølvpartner. Autonova ønsker at bidrage til at samle Helsingør og sætte fokus på vigtigheden af lokale partnerskaber.

Direktør og indehaver Per Falken ser også frem til at udvide samarbejdet med FC Helsingør –

“Vi ønsker at øge synligheden i lokalmiljøet, så kunder, fans og partnere kan mødes på lige fod og i øjenhøjde, uanset hvor i byen de befinder sig. Sponsorerne skal føle sig værdsatte og så vil vi rigtig gerne tiltrække endnu flere mennesker til klubben. Samtidigt er det vigtigt, at klubben når ud til alle byens fans – Og her vil vi gerne gøre en indsats”

Autonovas engagement viser viljen til at bakke op om mere end blot klubben og fodbolden. Fællesskabet er i fokus, og Autonova er en frontløber. I samarbejde vil vi i den kommende sæson sætte endnu mere fokus på vores fans og på, hvordan vi kan styrke fællesskabsfølelsen.

Uanset resultatet på banen skal det være en folkefest at tage til fodbold på Helsingør Stadion.

Tak fordi I støtter klubben!