Sæsonen er afsluttet og spillerne har haft deres sidste arbejdsdag på træningsbanen. Dermed er arbejdet også slut for den 24-årige assistenttræner Markus Uglebjerg.
Markus startede sin trænerkarriere på FC Helsingørs talentakademi. Det var også her, han dengang stiftede bekendtskab med cheftræner Daniel Pedersen for første gang. Efter 4,5 år tog karrieren ham videre til OB, hvor han stod i spidsen for Superligaholdets U14-hold.
Da FC Helsingør efter vinterpausen offentliggjorde Daniel Pedersen som cheftræner, skulle der også findes en midlertidig erstatning på assistentposten.
Her faldt valget på Markus Uglebjerg og han blev tilbudt jobbet for resten af sæsonen.
Målet var dengang at sikre holdet en top-6 placering i NordicBet Ligaens grundspil, hvilket blev opnået med en samlet tredjeplads inden starten på slutspillet.
”Først og fremmest er jeg glad for, at jeg efter lidt over 1,5 år på Fyn fik muligheden for at komme hjem til Helsingør, og understøtte arbejdet mod målsætningen om at komme i top-6 i NordicBet Ligaen. En målsætning vi heldigvis lykkedes med at opnå efter en solid slutspurt i grundspillet. Nu er muligheden kommet for nye udfordringer, som jeg valgt at takke ja til. Jeg sætter stor pris på min tid i klubben, og ønsker klubben, staben, spillerne og fansene alt det bedste for fremtiden.”
Næste skridt for klubben handler i høj grad om at udarbejde en permanent løsning for holdet og udvide staben, så vi er klar til sæsonstarten i juli.
Vi vil gerne takke Markus for at træde hurtigt til og arbejde benhårdt for at nå klubbens mål.
Vi ønsker Markus alt det bedste i hans videre færd!