Skip to main content

FC Helsingør truppen tog i dag turen til Hillerød for at møde det nyoprykkede NordicBet Liga hold i en træningskamp.

I FC Helsingørs startopstilling ses et nyt ansigt fra start i målet, Stan van Bladeren, som for nyligt har underskrevet en kontrakt med klubben. 

Et stærkt Hillerød hold sætter sig godt på bolden fra start, og beviser at de sagtens kan følge med i Danmarks næstbedste fodboldrække. Hillerød spillerne kunne dog ikke finde hul i gennem FC Helsingør forsvaret, som stensikkert kunne holde modstanderen væk fra farlige målchancer. 

Hillerød var dog også selv gode til at forhindre FC Helsingør i at komme til store muligheder for en scoring. Den største chance i kampen gik til vores højreback Mikkel Knudsen, som modtog en lang og høj stikning i dybden, fra den nye mand i målet Stan, men Hillerøds målmand kunne afvise Knudsens spark på mål.

Med 20 minutter tilbage af kampen, kom endnu et nyt ansigt på banen, venstrebacken Mathias Brems, som er blevet hentet fra OB. Kampen ender 0-0 og der resterer nu 2 træningskampe inden sæsonstarten.

Næste træningskamp for Helsingoranerne er imod Fremad Amager på udebane, onsdag d. 13. juli kl. 12.00.