Onsdag aften spillede FC Helsingørs U19-drenge kvartfinale i ungdomspokalen mod Lyngby BK.
Fra starten var der lagt op til en spændende kamp, da lokalrivalerne har præsteret godt i U-19-ligaen denne sæson.
Vores drenge var heldigvis velforberedte, og allerede fra kampens start kunne man mærke, at de var sultne efter en sejr og videre avancement i turneringen.
Efter bare 15 minutter havde Mingus Hesselholt bragt hjemmeholdet foran med 2-0, hvorefter kampens tempo faldt en smule. Kort før pausen lykkedes det så Lyngby at reducere til 2-1.
Anden halvleg var mere anspændt, men på trods af at FC Helsingør blev bortdømt et straffespark, formåede drengene alligevel at holde stand indtil dommerens slutfløjt.
Dermed er holdet videre til semifinalen i ungdomspokalen, hvor de skal møde Roskilde
.
Tak til alle de fremmødte!
Nærmere information vedrørende tidspunkt for semifinalen følger…
FORZA FC HELSINGØR!