Efter sejren på 4-2 mod Hvidovre IF i første runde af Pokalen på Pro Ventilation Arena udtalte Oliver Kass kawo, at han var tilfreds med FCHelsingør’s præstation.
En sejr og en startplads for dig i pokalen mod Hvidovre, hvad syntes du om din og dit holds indsats?
– Jeg syntes det var en god indsats. Personligt har jeg ikke spillet i noget tid, jeg har været skadet, så konditionsmæssigt var det lidt hårdt for mig, men jeg er ved at være der. Holdmæssigt kunne vi have været lidt bedre i opbygningsspillet og haft lidt mere tålmodighed med bolden, men vi står godt sammen som en enhed og scorer på vores chancer – selvom vi godt kunne have scoret flere. Så alt ialt en god indsats.
For en ung spiller som dig, hvad tager du med fra sådan en knockout kamp som igår?
– Når jeg går ind til en kamp er det altid for at vinde og det er det eneste resultat. Selvfølgelig var vi røget ud i går hvis vi tabte, men indstillingen er altid at vinde og det er jeg glad for at vi gjorde.
Næste kamp er på hjemmebane mod FC Fredericia i NordicBet Ligaen fredag d. 5 august kl. 19.00.