Denne morgen var FC Helsingørs Netværk på virksomhedsbesøg hos Forsyning Helsingør for at blive klogere på bæredygtighed og energi samt hører mere om hvorfor et stort engagement i lokalsport og kultur er attraktivt for deres el-afdeling Kronborg El.
Efter velkomst og oplæg af administrerende direktør Jacob Brønnum gik kundechef Frederik Lynge i detaljer omkring de forskellige forretningsområder, hvor blandt andet lokalt engagement har stor betydning når man som Kronborg El ikke er blandt de største på markedet.
Kronborg El har som navnet antyder dybe rødder i Helsingørs lokalsamfund og gennem partnerskabet med FC Helsingør forbliver virksomheden kontinuerligt synlig for byens borgere og dermed også potentielle kunder. Derudover medvirker tilstedeværelsen i lokalmiljøet også til opretholdelsen af kontakten med allerede eksisterende kunder. Selvom Kronborg El som nævnt ikke er blandt de største, så er de i år kåret til at være blandt de 10 bedste selskaber i landet af forbrugerrådet TÆNK.
Partnere som dette er vi selvfølgelig stolte af at have med på holdet i FC Helsingør!
Som afslutning på dagen gik ordet videre til klubbens egne medlemmer, som fortalte om egne erfaringer fra erhvervslivet i relationer til fodboldverdenen eller egen branche og aktivitet.
Stor tak til alle de fremmødte og dagens vært Forsyning Helsingør for at skabe rammerne for november måneds netværksmøde.
2025 nærmer sig med hastige skridt og derfor går der heller ikke længe før Netværket mødes for sidste gang i år. Kunne du tænke dig at deltage i Netværkets juleafslutning for at se om det er noget for dig og din virksomhed, så tøv ikke med at tage kontakt til Henriette Hansen på mail: hh@fchelsingor.dk for at høre mere.
VI SES PÅ STADION