Efter gårdsdagens sejr over Næstved BK mødte spillerne i dag ind til en morgensession med en af landets absolut bedste mentaltrænere, Rasmus Bagger.
Rasmus er selv tidligere professionel atlet og bruger nu sine erfaringer til at hjælpe andre til at nå deres professionelle mål. Både sportsfolk, men også erhvervslivet har stiftet bekendskab med Rasmus og hans fantastiske energi, som i den grad smitter af, når han indtager lokalet.
En ellers stille morgen med let restitutionstræning på programmet blev lynhurtigt forvandlet til en energifyldt bombe af motivation og fokus.
Rasmus fik hurtigt spillerne op af sæderne og ved hjælp af forskellige øvelser fik han synliggjort, hvor vigtigt attitude og kropsprog er i den professionelle verden. Især når man er en del af et hold og attitude oftest smitter af. Ikke blot på holdkammerater, men også på modstandere.
Efter en times tid forlod spillerne lokalet og med dette boost at motivation med sig, var alle mand klar til at gå på træningsbanen og give den fuld gas!
Du kan læse meget mere om Rasmus Bagger og mentaltræning på hans hjemmeside.