Midtbanespilleren Mathias Christensen er efter næsten to år i FC Roskilde snart færdig hos 2. divisionsklubben.
Fra 1. juli 2023 er 21-årige Mathias igen på kontrakt hos FC Helsingør.
Mathias er en lokal dreng, som er opflasket på FC Helsingørs akademi, men senere rykkede han til Roskilde, hvor han har vist sine kvaliteter frem, både som oplægger men også i rollen som målscore.
Til sommer vender han så næsen hjem og trækker atter i den blåstribede trøje for byens hold. Denne gang for førsteholdet.
Der er heller ingen tvivl om, at CEO Bo Bay Hougaard er glad for at få et kendt ansigt tilbage.
“Det er altid rart, når man kan tilføre mere kvalitet til spillertruppen og arbejdet er rigtig godt i gang med at bygge holdet op til næste sæson. Det er endnu bedre, når det så er et kendt ansigt i klubben og akademiet, som vender tilbage – nu med endnu mere erfaring.”
Mathias har skrevet under med FC Helsingør for en 2,5 årig periode, så kontrakten løber frem til 31/12-2025.
Vi glæder os til sommer!