Det lokale revisionsfirma KV Revision fortsætter som guldpartner i FC Helsingør.
KV Revision blev stiftet tilbage i 1993 og har været under kyndig ledelse af nuværende indehaver, René Friis Rasmussen, siden 1998. I 2006 tiltrådte Renés hustru, Stine, og sammen driver de i dag forretningen fra kontoret på Løvdalsvej.
Som Guldpartner er KV Revision en af klubbens store lokale partnere, og i denne sæson har de taget skridtet videre og er blevet personlig sponsor for to af holdets profiler. Forsvarsspilleren Kasper Enghardt og kantspilleren Monday Etim repræsenterer begge virksomheden, når de løber på banen. Derfor kiggede spillerene forbi kontoret til en snak om fodbold, lokal opbakning og ikke mindst vigtigheden af engagerede partnere.
Tak for jeres fortsatte store engagement i klubben!
Har din virksomhed brug for at blive taget til revision? Så kig forbi kontoret eller læs meget mere her –