Skip to main content

Midtbanegeneralen Frederik Juul Christensen har på ny pådraget sig en skade.

Det var dårlige nyheder for Frederik Juul Christensen og FC Helsingør, da han sidste sæson rev sin akillessene over.
Frederik har været igennem en lang genoptræningsperiode og lignede en spiller, som inden længe kunne være tilbage på træningsbanen.

Denne realitet må nu desværre udskydes, da Frederik endnu en gang har overrevet sin akillessene. Frederik er trods omstændighederne ved godt mod, men kan nu se frem til at starte genoptræningen på ny.

Vi er utroligt kede af det på Frederiks vegne, men vi ved også, hvor stærk han er, og har 100 procent tiltro til, at han nok skal komme tilbage endnu stærkere!