FC Helsingør siger ved udgangen af denne sæson farvel til anfører Nikolaj Hansen, der har kontraktudløb den 30. juni 2022.
– Hanne har været en af de største årsager til at vi gik fra 2. division for tre år siden og til i dag, hvor vi er en topklub i 1. division. Han har en stærk fodboldfaglighed og hans evne til at tage kloge beslutninger er høj. Han har ofte været øverst på diverse forsvarsstatistikker i 1. division. Hans lederegenskaber er på et meget højt niveau, han har som anfører været den perfekte mand til at samle truppen og lede omklædningsrummet sikkert igennem tre gode år med masser af succes. Jeg kommer til at savne ham på og udenfor banen, udtaler cheftræner Morten Eskesen.
Anfører Nikolaj Hansen har været i FC Helsingør siden Juni 2019 og har spillet i alt 72 kampe.
– Jeg er ovenud glad og stolt over den tid jeg har været i klubben og hvad vi har opnået, men jeg føler samtidig det er tid til at give stafetten videre. Det er det bedste tidspunkt at stoppe nu med udgangen af sæsonen. Det er en gensidig beslutning, som passer både klubben og jeg fint. Jeg er glad for at stoppe på toppen, mens jeg stadig har niveau, udtaler Nikolaj Hansen.
Nikolaj Hansen spiller i morgen hans sidste kamp for klubben, når FC Helsingør på hjemmebane tager imod Nykøbing FC.
Klubben siger dig tak og ønsker dig alt det bedste i fremtiden.
Fotos: Claus Birch