FC Helsingør har hentet den 20-årige venstreback Mathias Brems i OB. Den unge og nu tidligere OB’er skifter til FC Helsingør med øjeblikkelig virkning.
Cheftræner Morten Eskesen glæder sig over tilgangen og siger:
– Mathias har gjort det rigtigt godt mens han har trænet med her til prøvetræningen, så det er helt naturligt at vi indleder et samarbejde. Mathias er godt skolet i OB, har et fantastisk venstreben og en god teknik der vil komme os til gode i løbet af sæsonen. FC Helsingør er et godt næste skridt for hans udvikling og jeg er sikker på at Mathias vil få succes i FC Helsingør.
Mathias Brems har spillet på det danske U17 landshold og har haft sin debut i Superligaen for OB, hvor han har spillet 4 kampe. Om skiftet til FC Helsingør siger han:
– Jeg er meget spændt og glæder mig. Jeg ved det bliver en fed rejse og jeg ser frem til at starte op med holdet frem mod sæsonstart.
Mathias Brems har skrevet under på en kontrakt der løber frem til sommeren 2024.
Velkommen til Mathias.