Skip to main content

Efter en velfortjent vinterpause er FC Helsingør igen trukket i træningstøjet og klar til at tage hul på forberedelserne til en spændende forårssæson. Med fornyet energi og fokus er spillerne nu i fuld gang med genopstarten, som over de næste mange uger vil byde på intensive træningspas og teambuilding. Holdet vil arbejde målrettet for at sikre, at vi er klar til at levere på højeste niveau, når turneringen igen fløjtes i gang i marts.
En vigtig del af opstarten er selvfølgelig også de planlagte træningskampe, som giver spillerne mulighed for at teste formen og finde rytmen på banen.

FC Helsingør har sammensat et spændende kampprogram med både danske og svenske modstandere. Her er et overblik over holdets kommende træningskampe:

🔵 FC Helsingør – BK Astrio: Lørdag den 18/1 kl. 12.00
🔵 FC Helsingør – HB Køge: Lørdag den 25/1 kl. 12.00
🔵 FC Helsingør – Ishøj IF: Lørdag den 1/2 kl. 16.30
🔵 FC Helsingør – FC Roskilde: Lørdag den 15/2 kl. 12.00
🔵 FC Helsingør – Fremad Amager: Fredag den 21/2 kl. 12.00
🔵 FC Helsingør – Eskilsminne IF: Fredag den 28/2 kl. 19.00

Disse opgør bliver en vigtig del af forberedelserne, hvor trænerteamet kan teste nye taktikker og samtidig give alle spillere værdifulde minutter på banen. Samtidig er det en god mulighed for fansene til at få en forsmag på holdets form og se, hvordan spillerne præsterer i opstarten.

Vi glæder os til igen at se vores fantastiske fans på stadion, først og fremmest til træningskampene, hvor vi som altid åbner dørene med gratis entré og sørger for lidt forskelligt at holde varmen på i boden, men endnu mere til årets første hjemmekamp lørdag den 15. marts kl. 14.00, hvor vi byder Aarhus Fremad op til dans.

Sammen skal vi skabe endnu flere uforglemmelige øjeblikke i FC Helsingør! 💙⚽

VI SES PÅ STADION! 🏟️