Efter 4 sæsoner i FC Helsingør skifter midtbanespilleren Carl Lange til Vendsyssel FF.
Carl Lange kom til klubben i 2018 efter en opvækst i HIK som ungdomsspiller og var med til at rykke FC Helsingør tilbage op i NordicBet ligaen. Året efter brød han virkelig igennem og var garant for flere mål gennem sæsonen, samtidig med at han hjalp FC Helsingør med at sikre sig en top 6 placering.
Om salget af midtbanespilleren Carl Lange siger træner Morten Eskesen:
– Carl er en fantastisk spiller, der på nuværende tidspunkt havde spillet i superligaen hvis ikke han havde været skadesplaget i den seneste periode. Vi kommer til at savne Carl på og udenfor banen, han er topprofessionel og meget vellidt af alle. Held og lykke i Vendsyssel, jeg glæder mig til at følge hans udvikling.
Carl Lange ser frem mod nye udfordringer og sender en sidste hilsen til fansene:
– Hej Helsingør fans. Tusind tak for en fantastisk tid! Det har været en sand fornøjelse hele vejen igennem, selvom der har været mange op- og nedture. I har altid været støttende og altid bakket op om klubben og det har jeg sat stor pris på. Held og lykke fremover! Kan være vi ses igen en dag.
Vi ønsker ham alt held og lykke.