FC Helsingør starter fra sommeren 2018 en ny talentafdeling for piger op. I den forbindelse søger vi en pigetalentchef, som får til opgave at udvikle denne nye, spændende, afdeling, samt ikke mindst skabe tråden for udvikling af dygtige pigespillere i det Nordligste Sjælland.

For den rette kandidat venter der et spændende job i en klub i rivende udvikling. FC Helsingørs seniorhold ligger i 1. Division, mens klubben på drengetalentområdet i sommer er blevet forfremmet til B-licens klub. FC Helsingør er en overbygningsklub for elleve moderklubber i Helsingør Kommune. Vi vægter samarbejdet med vores moderklubber højt, og vi arbejder ud fra de tre klubværdier ”Fællesskab, Ambitioner, Udvikling” som udgør fundamentet for hele strukturen i FC Helsingør. Det er på længere sigt ambitionen at pigetalentafdelingen skal udbygges til en fuld pige- og kvindeafdeling, inkl. seniorhold, og oprettelsen af denne stilling er et vigtigt skridt på vejen.

Som pigetalentchef forventer vi som minimum at du besidder følgende:

  • UEFA B-licens, dog vil A-licens være at foretrække

  • Fodboldfagligt stærk

  • Erfaring fra et eliteudviklingsmiljø

  • Meget gerne erfaring fra pigefodbolden

  • Empatisk og samarbejdsvillig

  • Evnen til at sætte dit arbejde i et større perspektiv

  • Innovativ

  • Lysten til at arbejde i et konkurrencefokuseret og udviklende miljø

  • Løsningsorienteret

Du vil som pigetalentchef bl.a. få følgende ansvarsområder:

  • Sikre sammenhæng med FC Helsingørs værdier.

  • Udvikle vores spillestilskoncept for piger.

  • Ansvarlig for træner/lederstaben i pigetalentsektoren.

  • Ansvarlig for scoutingsetup.

  • Ansvarlig for afholdelse af træner/ledermøder min. én gang månedligt.

  • Ansvarlig for træner/leder samling min. én gang hver anden måned.

  • Budgetansvarlig indenfor pigetalentafdelingens fastsatte rammer.

  • Licensansvarlig for pigelicens.

  • Ansvarlig for skolesamarbejde med Helsingør Talent & Elite.

Stillingen er i første omgang tænkt som en deltidsstilling, men på længere sigt med mulighed for udvidelse til fuld tid.

Kan du se dig selv i rollen som FC Helsingør fremtidige pigetalentchef, så send en skriftlig ansøgning til vores direktør, Janus Kyhl, på mail til jk@fchelsingor.dk eller alternativt til: FC Helsingør, H.P. Christensens Vej 1, 3000 Helsingør Att: Janus Kyhl

Har du spørgsmål til stillingen, kan Janus Kyhl kontaktes på tlf 28128080.

Tilbage til nyheder