FC Helsingørs web-TV FCHTV vil gerne udvide, og søger derfor frivillige som ønsker at hjælpe til.
Arbejdet på FCHTV er ulønnet, men giver et væld af oplevelser og gavner ethvert CV. Tidligere er vores medarbejdere bl.a. blevet optaget på Den Europæiske Filmhøjskole og Danmarks Medie- & Journalisthøjskole efter at ha’ arbejdet på FCHTV.

Som en del af FCHTV kommer du tæt ind under huden på fodboldklubben FC Helsingør. Her kommer du til at arbejde med klubbens Superligahold, trænerstaben og den øvrige ledelse, ligesom du også kommer tæt på holdet på kampdage.
Dine opgaver kan bl.a. være:
Udforme spørgsmål til interviews
Udføre interviews med spillere, trænere, ledere m.m.
Redigere interviews, indslag og m.m.
Det forventer vi af dig:
At du er motiveret til opgaven
At du interesserer dig for fodbold – herunder især Superligaen og FC Helsingør
At du er god til at samarbejde – også når det går stærkt
Det er en fordel – men ikke et krav – at du har haft et kamera i hånden før
Det kan vi tilbyde dig:
En spændende og anderledes arbejdsplads
Et godt fællesskab
Mulighed for personlig udvikling
Mulighed for at arbejde med interviews, redigering, kameraføring o.l.
Masser af fodbold
Forbedring af dit CV
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte
Media Manager
Alexander Mosevang Christensen
Tlf.: +45 2085 8444
Mail: amc@fchelsingor.dk


























































