FC Helsingør har udlejet angriberen Pierre Larsen til Viborg FF frem til juni næste år.
– Pierre er et sted i sin karriere, hvor han vægter spilletid meget højt. Vores angriberkonstellation er efterhånden faldet på plads, og der stod Pierre bag i køen til spilletid. Vi har været meget glade for at have Pierre i klubben, og han havde en væsentlig aktie i oprykningen til Alka Superligaen. Derfor har vi også været villige til at imødekomme hans ønske om at komme lidt oftere på græs, udtaler FC Helsingørs direktør Janus Kyhl. – Vi håber tiden i Viborg kan være til gavn for både Pierre og Viborg, og vi håber at se Pierre tilbage i Helsingørtrøjen nogle erfaringer rigere, og i en endnu skarpere udgave.
Pierre skifter til Viborg med omgående virkning.
Foto © Claus Birch, clausbirch.dk